KUNSTUDSTILLING PÅ FILOSOFFEN I ODENSE 21/10/25 til 1/11/25

Fernisering tirsdag 21/10/25 kl.17-19

DET DU SER: ER DU SELV er en invitation ind i vores verden, vi glæder os til at SE JER!

Det vi gerne vil vise, er ikke en uendelig billedstrøm eller brudstykker af dårlige nyheder, det er en tryg kaffepause i haven eller en hånd der rækker ud.

Vi har et nært forhold til naturen, og er optagede af bæredygtighed, diversitet, og hvordan vi passer på hinanden og på planeten. Vi har hver især altid brugt kunst som en udtryksform, og har begge surrealistiske tendenser, hvor der spontant kan dukke skabninger og budskaber ud af underbevidstheden...

MetteM former figurer i alle tænkelige materialer, og i hendes malerier ses også hendes talent som maler. Her i DET DU SER: ER DU SELV er skabningerne skabt i blandt andet bronze, alebrijes, keramik, på lærred og i skulpturler. Vilde fugle og hundyr inviterer til at filosofere.

Natasja Markussen tegner med tusch og eksperimenterer med plantefarve direkte fra naturen. Rolige snegle og kaffedrikkende katte byder velkommen til fordybelse i Natasjas mystiske verden. Drømmefangere/mareridtsfordrivere består primært af hækaffald og genbrugsgarn. Hun har lært lidt teknikker af sin mor, så der dukkede nogle væsner op i skulpturler.